Webtilgængelighed – lovkrav fra juni 2025

Fra d. 28. juni 2025 skal alle private hjemmesider og apps overholde Den Europæiske Tilgængelighedslov (European Accessibility Act – EAA). Lovgivningen sætter et krav om at virksomheder gør deres tjenester og informationer tilgængelige for alle borgere – også dem med syns- og høre besvær, eller kognitive udfordringer.
EAA lovgivningen bygget på webtilgængelighed principperne beskrevet i WCAG, helt specifikt version 2.1 AA, men går også længere end dem.

Men hvad dælen er WCAG? Og hvad har en batteritype “AA” med det hele at gøre?

Læs med her og forstå hvad EAA og WCAG går ud på, hvorfor det er vigtigt og hvordan du kommer i gang med at overholde dem.

Hvad er WCAG?

WCAG står for Web Content Accessibility Guidelines, på dansk: Webtilgængelighed. Den er udviklet af W3C (World Wide Web Consortium), hvor den første version blev udgivet i 1999. I dag står vi med 2.2 versionen.

Oveni er hver WCAG version opdelt i 3 kategorier: A, AA, AAA, hvor hvert tilføjet A er lig med større tilgængelighedskrav.

WCAG/webtilgængelighed handler i sin essens om at digitale platforme er gjort anvendelige for flere og ikke kun dem som kan se, læse, høre og tale “normalt”. Folk der er syns- eller hørehæmmede er i lige så interesserede i – og afhængige af – at kunne bruge digitale platforme.

WCAG er kort sagt en række retningslinjer der sikrer, at folk med syns- høre- eller kognitive udfordringer også kan benytte hjemmesider, apps og andre digitale platforme.

 

Hvorfor er webtilgængelighed vigtigt?

Alle oplever på et eller andet tidspunkt, at de er hæmmede af deres krop, når de skal bruge en digital platform. Folk der bruger briller er synshæmmede, men ikke i samme grad som en blind er. En hjernerystelse påvirker de kognitive evner i en periode og gør det svært at håndtere komplekse situationer, men du kan også være kronisk hjerneskadet og altid have svært ved det.

Når vi bliver ældre kan vi have sværere ved se og forstå platforme. Eller vi kan have et grædende barn på armen, der gør det svært at høre og/eller bruge begge hænder.

Webtilgængelighed handler ikke kun om at indtænke døve og blindes behov, men at designe platforme der er for ægte mennesker der lever hele, komplicerede og forskellige liv.

Rent lovgivningsmæssige er virksomheder forpligtede (fra juni 2025) til at overholde WCAG, hvis de vil undgå at modtage en bøde for deres forsømmelse. Det er Sikkerhedsstyrelsen, der kontrollerer om virksomheder og offentlige instanser overholder WCAG kravene.

Billedbeskrivelse: 3 personer, én der kun har én arm, én med en skadet arm i en slynge, én med et barn på armen.

Kilde: Microsoft Inclusive Design, Dev Support

 

WCAG: Principper, retningslinjer og succeskriterier

WCAG bygger på 4 overordnede principper:

1. Opfattelig – At indholdet er præsenteret på en forståelig måde.
2. Betjening – Alle skal kunne tilgå indholdet, uanset om de bruger mus, tastatur, stemmestyring mv.
3. Forståelighed – Uanset brugerens kognitive evner, skal indholdet være forståeligt.
4. Robusthed – Indholdet skal kunne fungerer på forskellige platforme og enheder uden at miste sin tilgængelighed

 

Så langt så godt, men hvad betyder det egentlig? Principperne er meget “fluffy” og skal mere læses som værdierne, som WCAG bygger på. Kigger vi på retningslinjerne, der ligger under hver princip, kommer vi tættere på at kunne reelt arbejde med WCAG.

Under hvert princip er der 13 retningslinjer, der udspecificerer, hvad princippet handler om. Dertil er der for hver retningslinje tre succeskriterier for hhv. A, AA og AAA niveau. At forstå og læse sig igennem WCAG er derfor ikke en letlæsningsbog, men nærmere en tør omgang Lademanns leksikon.

Eller sagt på en anden måde: WCAG er en opskriftsbog for, hvordan du opnår webtilgængelighed. Du skal bare bestemme graden af den (A til AAA).

Billedbeskrivelse: Hvert princip i WCAG har 13 principper under sig, der hver især har kriterier der kan opfyldes i graden A – minimum, AA – standard og AAA – avanceret.

5 tips til at komme i gang med webtilgængelighed

Det kan være noget af en opgave at komme i gang med webtilgængelighed generelt. Især hvis du ikke selv har udfordringer med dit syn, hørelse, kognitive evner og ikke selv er afhængig af tekniske hjælpemidler.

Her har jeg samlet 5 tips til, hvordan du kan øge webtilgængeligheden i dit design arbejde eller på din hjemmeside nu og her:

 

1. Farvekontrast

Farvekontrast mellem tekst og baggrund er afgørende for at din tekst er læsbar. Det samme gælder for- og baggrund generelt. Uden en kontrast, smelter elementerne simpelthen sammen.

Kontrasten mellem tekst og baggrund skal være 4,5:1. Er teksten stor (+19 px) skal kontrastforholdet kun være 3:1. (WCAG 2.1 AA)

Den letteste måde at tjekke kontrastforhold er at bruge et tool til det. Jeg bruger www.colourcontrast.cc til hurtige tjek og www.app.contrast-finder.org når jeg skal finde farvealternativer til en eksisterende farve.

Logoer og ikke betydningsbærende tekst (fx grafisk udsmykning) skal ikke overholde krav om kontrast.

Kilde: WCAG 2.1 AA afsnit 1.4.3.

Billedbeskrivelse: Screenshot af ColourContrast.cc

2. Farveblindhed

Er du designer og skal vælge farver til dit design, vil jeg anbefale at du have programmet Sim Daltonism i dit værktøjsbælte. Det er en app der viser, hvordan farverne på din skærm ser ud for forskellige typer farveblinde. Omkring 9 % af alle mænd er farveblinde, hvor de fleste der er farveblinde har svært ved at adskille rød/grøn.

Billedbeskrivelse: Screenshot af Sim Daltonisme på et billede af en hund i et ananas kostume.

 

3. Etiketter / labels

Alting har et navn. Eller det bør de have. I hvert fald når det kommer til digitale platforme. Med etiketter / labels kan du let gøre din platform både mere tilgængelig og mere brugervenlig.

Et eksempel er en sign-up formular. Den har nogle inputfelter fx “Navn”, “mail” etc. Ved at give hver input felt et label, vil en skærmlæser læse højt for en blind, hvad de skal skrive i input feltet. Selv for seende brugere er labels en god idé, da det altid vil være tydeligt, hvad der skal skrives.

Etiketter og labels er både en design- og udviklingsopgave. Designere skal som i overstående eksempel sørge for, at hver inputfelt har en label. Men nogle sektioner kan også have et skjult label, som kun skrives i koden. Det er fx <image>, <navigation> mv. De skjulte labels vil en skærmlæser stadig læse højt.

Etiketter er et WCAG 2.1 A krav. (Afsnit 3.3.2.)

Billedbeskrivelse: Et eksempel på labels på input felter i en standard formular. Et label står traditionelt lige over inputfeltet, eksempelvis “Fulde navn”.

 

4. Lyd & undertekster

Lyd der afspilles automatisk når en bruger lander på en hjemmeside er en funktion, der hører 00’erne til. Sammen med sexisme skal det dø. Nu.

Hvis du alligevel synes at lyd skal afspilles automatisk, er det et 2.1 A krav at brugeren kan slukke eller justere lyden udenom devicens samlede lydstyrke.

Når det kommer til lyd og video, er det en god idé at have en alternativ måde at forstå indholdet. Eksempelvis at lyden også kan læses et sted, eller at videoer har undertekster.

Der er forskellige krav til ift om indholdet er forudindspillet eller sendes live. Alle retningslinjerne kan findes under WCAG 2.1 Retningslinje 1.2 Tidsafhængige medier.

Billedbeskrivelse: Mand bliver forskrækket af en høj lyd.

 

5. Zoom ind/ud

Hvis en bruger kan zoome ind på indhold med 200 % og stadig kan navigere og læse alt på en side, så overholder den 2.1 AA. Et eksempel på at det ikke overholdes er, hvis tekst eksempelvis “cuttes” pga dårlig kode, og brugeren dermed ikke kan læse alt indhold på siden.

At lave zoom testen er noget af det letteste at teste selv. Gå ind på en hjemmeside og zoom ind – kan du stadig læse og navigere rundt? Tillykke, siden er bestået.

Hvis en bruger ikke kan zoome ind, er problemet oftest gemt i en dårlig, responsiv kode.

 

Hvad er European Accessibility Act?

European Accessibility Act (EAA) skal overholdes fra d. 28. juni 2025 af virksomheder der har over 10 ansatte eller en årlig omsætning over 2. mio. Euro. Det gælder både B2B og B2C.

Udover at jeres hjemmeside og digitale løsninger bør overholde WCAG, sætter EAA også krav om at:

• Hele jeres digitale brugerrejse overholder WCAG 2.1 AA: Fra chatbot, til email marketing mails til kvitteringer for køb.
• At brugere skal kunne klage, fortryde, kontakte kundeservice på måder, der overholder WCAG og er tilgængeligt – også for borgere med syns- eller hørelsestab.
• Hvis I har fysiske selvbetjeningsløsninger (fx en billetautomat), at den overholder WCAG og er tilgængelige for alle
• Hvis I har software, at den kan bruges med skærmlæsere, forstørrelsesværktøjer og punktskriftslæsere.

 

Opsummeret: Alle jeres services og informationer skal kunne tilgåes på en måde, der er tilgængelig for en bred gruppe af mennesker, heri folk med syn- hørelses eller kognitive udfordringer. Det er derfor ikke kun jeres hjemmeside der skal være tilgængelig, men hele jeres forretning som jeres brugere kan komme i kontakt med.

 

 

Mit navn er Oliver Panthera og jeg er specialist indenfor UX, digital design og CRO.

Hvis du kunne lide indlægget, vil jeg anbefale dig at følge mig på LinkedIn – her skriver jeg løbende om UX, digital design og marketing. Du ved, alt det som gør en virksomhed til et brand, og et køb til en god oplevelse.